Low arousal:
Er vores RO-givende pædagogik.
Med low arousal har vi fokus på at tilpasse os beboernes behov og nervesystem. Livet går op og ned, så når vores beboere ”kører op”, så ”kører vi ned”, og omvendt – trænger vores beboere til lidt ”kærlige skub”, så skubber vi på.
Kort sagt går vi både foran (støttende/styrende) ved siden af (dialogen/rådgivende) og bagved (følgende/afventende), men hele tiden med fokus på borgerens aktuelle arousalniveau samt dagsform.
Med Low Arousal har vi også fokus på vores eget nervesystem og vores professionelle rolle. Vi reflekterer hele tiden over vores eget nervesystem, vores tilgang og kravsætning til beboerne, samt de verbale/nonverbale teknikker, vi kan bruge til regulering af og trivsel hos vores beboere.